Summit Consulting på Folkemødet 2017

Summit Consulting deltog på Folkemødet 2017 med en spændende debat om ledelse i en digital verden samt en inspirerende frokost, hvor den nyeste forskning inden for forandring og tranformationer blev præsenteret.

Fredag d. 16. juni 2017 havde vi en levende og passioneret debat, hvor der blev diskuteret, hvilke muligheder og udfordringer digital transformation giver lederen og organisationen i dag, hvilke krav det stiller til lederen, samt hvad lederen kan og skal gøre for at navigere i denne nye verden.

Paneldeltagerne var: Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen; Merete Eldrup, direktør i TV 2; Lillian Mogensen, EVP i ATP; Søren Svendsen, digitaliseringsdirektør i JP/Politikens Hus samt Michael Valentin, adm. dir. i Akademikernes A-kasse og formand for Folkemødet.

Tak til alle jer, der deltog i debatten. Du kan læse mere om debattens program her.

Herudover afholdt vi om fredagen også en frokost, hvor vi sammen med Marianne Lundholt, lektor ved Syddansk Universitet, præsenterede den nyeste forskning inden for forandring og transformationer i organisationer. Når en virksomheds strategiimplementering ikke er succesfuld, er det ofte pga. opståelsen af "modhistorier", fx misforståelser, uenigheder mv. Hvordan kan man som ledelse arbejde med den modstand, der opstår? Og hvordan kan man vende denne modstand til noget konstruktivt? Der var herefter en åben og livlig drøftelse ved bordene over en god frokost.

Du kan se billeder og videoklip fra arrangementerne nedenunder.

 

© Summit Consulting by M2 Reklame & Software.